Forsker skal undersøge evidensbaseret politik i danske ministerier
Et nyt forskningsprojekt fra Roskilde Universitet tager udgangspunkt i, hvorfor og hvordan forskellige standarder for evidens påvirker anvendelsen af viden i de to danske ministerier Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet. Forskningsprojektet er ledet af lektor Jesper Dahl Kelstrup fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv.