Hvordan skal du markere kvindernes internationale kampdag i år? Tag med på tur sammen med Roskilde Guides.

Kom med på denne byvandring og høre om mindeværdige kvinder, der har haft deres dagligdag i Roskilde. Vidste du for eksempel, at en kvindelig læge fra Roskilde på en måned vaccinerede over 8.000 borgere mod difteri – ganske gratis? Eller at Roskilde bys sidste bøddel var en kvinde?

Mens I vandrer rundt i byens smukke gader, kan du høre historier om kvinder der huskes for at stå op for sig selv og andre. Kvinder der var modige og levede et stærkt liv. Men også dem der var uheldige, forfulgte eller bare misforstået. Og selvfølgelig er Lise Nørgaard med!

Onsdag den 6. marts kl. 16
Fredag 8. marts kl. 10
Søndag 10. marts kl. 11

Turen varer 90 minutter. Billetter kr. 150,-

Læs mere og køb billetter på roskildeguides.dk

Pressefoto Roskilde Guides