Direktør Jacob Lyseen

Kopenhagen Floors ApS
Elisagårdsvej 24
4000 Roskilde
77 42 00 00
info@kopenhagenfloors.com

Følg Kopenhagen Floors på Instagram og Facebook

Trægulve med fokus på æstetik og funktionalitet
Hos Kopenhagen Floors finder du eksklusive trægulve til alle kundesegmenter. Kopenhagen Floors forhandler unikke trægulve som plankegulve og det populære sildeben og fransk sildeben (Chevron). Alle varianter imødekommer kundernes ønsker til stilfulde og holdbare trægulve.

Trægulv er en superelegant løsning til indretningen af dit hjem. Træets smukke overflader, aftegninger og dets naturlige farvespil er i høj grad med til at skabe et smukt udtryk i hjemmet. Og det er ikke kun visuelt, at trægulve skiller sig ud. Trægulve er behagelige at gå på og giver et godt indeklima, fordi de optager og afgiver fugt til rummet. Hvis trægulve er monteret korrekt, er de også med til at understøtte god akustik.

Vejen til det rette valg af trægulve kan være belagt med mange udfordringer og spørgsmål. Medarbejderne hos Kopenhagen Floors har kompetencerne til at imødekomme kundernes meget forskellige ønsker og behov, og står klar til at hjælpe med råd og vejledning.

Trægulve skal ses og røres!
På hjemmesiden kan du se de ni pragtfulde overflader, der danner grundlaget for sortimentet af de unikke trægulve, der forhandles hos Kopenhagen Floors. Klikker du på en af mulighederne, åbner det op til endnu flere varianter. Trægulve skal ses og røres, fastslår Kopenhagen Floors, som indbyder dig til at besøge showroomet i Roskilde, hvor du kan se større prøver af dit næste gulv.

Showroomet har åbent på hverdage og lørdage efter aftale – ring 77 42 00 00 eller 21 28 21 71 og aftal et besøg.

Erfarne rådgivere
I det nye lækre showroom i den ejendom, der i sin tid husede Carlsens Arbejdstøj på Elisagårdsvej 24, kan du for første gang i Roskilde nyde udvalget af trægulve af højeste kvalitet. Her får du ærlig og redelig vejledning om de forskellige muligheder indenfor trægulve. Der skal altid tages hensyn til både æstetik og funktionalitet, og hos Kopenhagen Floors er du sikret solid rådgivning til at vælge det optimale trægulv.

Direktør Jacob Lyseen har over 20 års erfaring indenfor eksklusive trægulve og samarbejder med boligudviklere, arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører og gulvlæggere. Kopenhagen Floors kan levere trægulve til projekter af alle størrelser til alle typer kunder.

Kopenhagen Floors vil allerhelst tage imod dig i det fine showroom, men du har også mulighed for at bestille en gulvprøve, som de sender hjem til dig. 

sølvpartner