Oplev Blæst & Mekdes lørdag d. 04/04-2020 på Gimle

MEKDES

Der er landet en ny, stærk soulstemme i det danske musiklandskab. Hun hedder Mekdes, og hun er aktuel med singlen ‘On My Mind’.

Med inspiration fra kvindelige R&B- og soul-kollegaer som Jorja Smith, Kehlani, Ella Mai, NAO og Billie Eilish, skriver hun musik og tekster med personlighed og synger med en stemme, der både udstråler styrke og sødme. Mekdes lyder af hele verden, og den unge musiker har bestemt heller ikke planer om at stoppe ved hjemlandets grænser – musikken skal ud over stepperne, og Mekdes er allerede godt på vej.

BLÆST

Blæst​ er et purungt dansksproget pop-projekt. Debutsinglen ‘​Du Gør Det Bedre’ ​ramte gaden den 11. Oktober 2019 og fandt hurtigt plads på playlister som New Nordic Friday, Nye Danske Hits ​samt Uniradioens ‘Ugens Unikum’ og Bands of Tomorrows ‘Uimodståelige’.

Fernanda Rosas​ karismatiske vokal, og stærke melodier sender tankerne tilbage på 80’ernes kvindelige danske popikoner. Musikken er pakket ind i​ Valentin Buchwald​ og ​Lauge Kjærulfs ​stramme og charmerende pop produktioner der giver bandet det moderne touch der gør at Blæst vil blive et popnavn der ikke kan ignoreres. Alt dette og meget mere gør ​Blæst til ​den helt rette blanding af energi, kitch og ungdoms-nerve.

Køb billet her.