Med virtuositet, nærvær og pulserende energi tager det prisvindende folk og roots band Basco dig med på en autentisk, musikalsk rejse. De forener på fornemste vis skandinavisk, engelsk og keltisk tradition og gør det til deres helt egen, originale lyd med sprøde arrangementer og intensitet i særklasse.

Til denne koncert får I lov at opleve musikken helt tæt på, når de fire spøjse spillemænd sætter sig ned midt mellem publikum, for at skabe musik og fortælle historier med deres instrumenter.

Bandet består af:
Anders Ringgaard: harmonika, trombone
Villads Hoffmann: cittern
Hal Parfitt Murray: violin, mandolin
Andreas Tophøj Rasmussen: violin, bratsch

Varighed: 60 min.
Anbefalet alder: Fra 3 år.

Medlemmer af Gimle for Børn får 50% rabat. Køb billetterne her.  Gimles hyggelige cafe, The Raven er åben før og efter arrangementet.

Basco / PR-foto Gimle for Børn