Vi kender det alle, at det tager kaffemaskinen stadig længere tid at få brygget en kande færdig. Som regel ved vi godt, hvad der skal til, for at morgenkaffen kan blive klar til tiden. Alligevel udsætter mange af os at gør det, der jævnligt skal gøres, nemlig at foretage en afkalkning af kaffemaskinen. Og med tiden kan det gå helt galt, for alle slanger og rør indeni bliver til sidst kalket til.
Alle steder hvor der løber vand i husholdningen eller i virksomheden, optræder der både aflejring af kalk og af slam. Derfor er det så vigtigt, at vi med jævne mellemrum giver kaffemaskinen (og andre apparater og hvidevarer) en grundig afkalkning – også kaldet udsyring.
Ligesom husholdningsapparaterne kalker de store systemer og rørene imellem dem til. Og det med mere alvorlige konsekvenser, end at morgenkaffen bliver forsinket. Når rør og slanger i systemet kalker til, bliver gennemløbet dårligere og i yderste tilfælde, hvis problemet ikke løses i tide, kan det medføre et stort energitab. Dette betyder en større energiregning, for ikke at tale om, at hele systemet kan blive stoppet til, og dermed må repareres eller udskiftes, hvis en udsyring ikke er tilstrækkelig.
Benny Mortensen, som er indehaver af Dansk Udsyring i Jyllinge, har mere end 30 års erfaring med at afsyre alt indenfor varmevekslere, varmtvandsbeholdere og alt det, der i den forbindelse skal vedligeholdes jævnligt.