Roskilde Byråds Landsby- og Bydelspris er uddelt til to projekter.

Peder Syv Aftenskole fra Viby Sjælland har fået 50.000 kr. til at kunne invitere til fællesspisning med hjemmelavede supper, lavet af årstidens overskudsgrønt fra Rema 1000 i Viby. Der bliver, hygge, foredrag og gratis mad en række søndage hen over vinteren.

Aagerup og omegns landsbyråd vil sammen med Fugleværnsfonden forbedre forholdene omkring Gundsømagle Sø. Det har de fået 100.000 kr. til. Landsbyrådet vil blandt andet arbejde på, at gøre det nemmere for gangbesværede at komme ned til søen og de vil skabe flere gode opholdssteder for hele familien.

I år er det 9. gang, byrådet uddeler Landsby- og Bydelsprisen. Formålet med prisen er at gennemføre en idé, der fremmer fællesskabet i et lokalområde.

Der har været mange fine projekter gennem årene. Sidste år var det fx nogle taghaver på p-huset på Musicon og en æblelund i Gundsømagle, der fik støttekroner.

Priskomitéen består af borgmester Tomas Breddam, formand for Plan- og Teknikudvalget, Claus Larsen, og formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Mogens Hallager.

Læs her. 

Fra venstre: Henrik Coster og Jens Christian Pedersen fra Aagerup og omegns landsbyråd, borgmester Tomas Breddam, Anne Klein fra Peder Syv Aftenskole og Jens Fevejle Larsen fra Rema 1000 i Viby. Pressefoto Roskilde Kommune