Ny mulighed for at hente medicin er kommet godt fra start
Regionsrådsformand Heino Knudsen er glad for, at Region Sjælland efter politisk prioritering nu har etableret otte medicinbokse rundt omkring i regionen. Det er nemlig en af vejene til at rykke sundhedsvæsenet tættere på borgerne. For i takt med, at sundhedsvæsenet er blevet mere specialiseret, er dele af sygehusbehandlingen samlet et eller få steder i regionen. For borgerne kan det betyde, at der er blevet længere til behandling. En af medicinboksene er placeret i Roskilde.