Dronning Margrethes Vej får nu cykelstier
Kommunen starter arbejdet med stykket fra Sankt Peders Stræde til Frederiksborgvej. Derfor vil denne strækning være spærret for gennemkørende trafik fra den 15. januar til ca. 1. maj. Fra ca. 1 maj bliver der yderligere taget fat på stykket fra biblioteket til Sankt Peders Stræde. Fra det tidspunkt og frem til sommer vil hele strækningen fra biblioteket til Frederiksborgvej være spærret. Gående kan komme frem hele tiden. Bus 201A bliver omlagt via Frederiksborgvej og Kong Valdemars Vej i hele perioden. Biler kan fra den 15. januar til ca. 1. maj køre via Sankt Peders Stræde, Sankt Ols Stræde og Munkebro (ensretningen ændres på Sankt Ols Stræde).