Kl. 02.13 bemærkede en patrulje i nærheden af Roskilde togstation, at en ung mand i en mindre gruppe affyrede fyrværkeri under ophold på en perron på togstationen. Manden affyrede et såkaldt bomberør uden at andre blev ramt. Politiet gav sig til kende, hvorefter gruppen forsøgte at flygte, men politiet fik fat i en 18-årige mand fra Brønshøj, der stadig havde det afskudte bomberør i sin besiddelse. Bomberøret var fortsat varm efter afskydningen, så den 18-årige blev sigtet for overtrædelse af fyrværkerilovgivningen, idet affyringen var sket uden for den perioden, hvor fyrværkeri lovligt kan anvendes. Han kan forvente at få en bøde for den overtrædelse af lovgivningen.