Ekstra voksen i klassen – mere end bare to hænder
Med budget 2024 afsatte byrådet 5 mio. kr. årligt til en ekstra voksen i klassen, og Skole- og Børneudvalget besluttede at bruge ressourcerne i børnehaveklassen og 1. klasse på kommunens skoler. Det glæder skoleleder Sigurd Brønnum. – En af mine kæpheste er netop, at det er i børnehaveklassen og 1. klasse, at pengene skal bruges. Det handler om at få skabt nogle fleksible læringsmiljøer. Derfor er det vigtigt at kunne dele klassen op i mindre hold. For ikke alle børn lærer på samme måde som de 25 andre elever.