FINULIG FORESTILLING OM FRYGT
Lise Lauenblad og Marianne Søndergaard er på scenen i et par storblomstrede pyjamasser. Deres humor, sårbarhed og ironiske distance giver stemme til frygten, som italesættes som en helt almindelig følelse. Den skal frem i lyset med latteren som medspiller i modsætning til SoMe og happy-go-lucky-kulturen. Forestillingens motto er, at jo mørkere bagtæppet er, desto større kan det komiske potentiale udfolde sig. Atter en gang viser teatret, hvor vigtigt det er, at vi kan tale sammen om de svære følelser i livet. Distancen og humoren hjælper os til at se frygten i øjnene.