Politirapporten fra 2024-11-25
Kl. 22.32 modtog politiet en anmeldelse fra en 29-årig kvinde, der havde befundet sig i sit hjem i den sydlige del af Roskilde. Kvinden havde været afklædt og havde opdaget, at der stod en mand uden for vinduet og kiggede ind. Politiet sendte en hundepatrulje, der kl. 23.02 kunne anholde en 24-årig mand fra Roskilde, der erkendte at det var ham, der havde kigget ind af den 29-åriges vindue. Han blev sigtet for husfredskrænkelse og efterfølgende løsladt til gaden. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.