Drabet på Hanne With: Vigtigt vidne efterlyses
Vidnet arbejdede dengang på Vestjyske Slagterier i Lemvig og kontaktede mandag den 7. oktober 1991 kl. 21.20 politiet, da han mistænkte en tidligere kollega for at have begået drabet på Hanne With nytårsnat 1989-90. Ifølge vidnet havde den tidligere kollega opholdt sig i København omkring gerningstidspunktet og havde været på kursus på Slagteriskolen i Roskilde. Fordi vidnet betingede sig anonymitet, har Københavns Politi ikke haft mulighed for at kontakte ham – men nu, hvor dna-spor har ført til anholdelsen af en 53-årig mistænkt, står oplysningerne i vidneudsagnet ud som potentielt meget vigtige for at afdække sagen.