Skildpadden Hannibal kom ud af ægget i 1937
Det er ikke mange kæledyr, der kan overleve deres ejere og blive over 100 år. På Roskilde dyreinternat bor der lige nu en græsk landskildpadde, som har set mere end de fleste nulevende mennesker. Skildpadden Hannibal blev klækket ud af sit æg i 1937 og kom til Danmark, som babyskildpadde, i lommen på en turist, der havde taget ham med hjem som souvenir.