Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
Bor du et stykke fra den nærmeste station og har droppet den kollektive trafik, fordi det ikke hænger sammen med bus eller tog. Så kan det være, at den beslutning skal genovervejes i nærmeste fremtid. Region Sjælland er i samarbejde med Movia og kommunerne nu klar til at sætte fire nye projekter inden for den kollektive trafik på vejene. Formålet er at gøre det nemmere – og dermed mere attraktivt – for borgerne at tage bussen eller toget på arbejde, til uddannelse eller noget tredje.