Virksomhed fordobler erhvervssalg i Roskilde: Håndværkerne undgår papirarbejdet
Døgnåbne pladser, hvor man kan afhente byggematerialer, har været konceptet hos Materialpladsen i Roskilde siden starten, men det seneste år er det gået stærkt for virksomheden, der har fordoblet salget til erhvervskunderne. Et digitalt set up, der kan registrere leveringer og afhentninger på det enkelte kundenummer, har været stærkt medvirkende til den store efterspørgsel fra Roskildes mange håndværkere og entreprenører.