Banedanmark bruger weekenden på at rive broer ned
Banedanmark er ved at gøre klar til elektrificeringen af strækningen mellem Køge Nord og Næstved, og i den kommende weekend skal to broer rives ned for at gøre plads til det kommende kørestrømsanlæg. Der vil derfor ikke køre tog mellem Roskilde, Køge og Næstved fra fredag aften kl. 20 til og med søndag.