Skovkirkegården har 1 års fødselsdag!
I løbet af det forgangne år kan de heldigvis konstatere, at skovkirkegården er blevet en stor succes. Der er solgt en del gravsteder i alle de tre afdelinger, de indtil videre har åbnet. Gravstedsejerne har været glade for muligheden for at kunne få to urnepladser ved siden af hinanden i den anonyme afdeling – hvilket ikke er muligt på den almindelige fællesplæne – og gravstederne med marksten har der været en god interesse for.