Flere spritulykker i sommervarmen
Antallet af spritulykker på vejene stiger i juni, viser nye ulykkestal. Derfor gennemfører Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og 79 kommuner fra i dag og tre uger frem den landsdækkende kampagne “Klar til et pust?”. Den skal få flere til at lade bilen stå, når de har drukket alkohol. Politiet bakker op med kontrol hen over sommeren.