Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 22. maj 2024
Kl 01.29 gjorde en beruset 20-årig mand fra Ringsted sig uheldigt bemærket i nattelivet ved sin støjende adfærd og ved at slå ud efter en dørmand. Da politiet kom frem, ville han ikke oplyse, hvem han var. Han blev sigtet efter både ordensbekendtgørelsen og for ikke at ville identificere sig. Han blev taget med på politistationen og senere på natten afhentet af sin familie. Samtidigt blev der antruffet en 19-årig mand, ligeledes fra Ringsted, der også blev anholdt og sigtet for at have skubbet til en dørmand, der forsøgte at standse et slagsmål på stedet.