Hurtigere internetforbindelser til Roskilde
I løbet af 2019 vil langt flere borgere i Roskilde Kommune opleve, at deres digitale gøremål vil gå hurtigere. De vil nemlig blive tilbudt en bedre bredbåndsforbindelse, når der etableres fibernet i flere af de områder i Roskilde by, som pt. har internetforbindelse via telefonstikket. I første omgang drejer det sig om cirka 1.000 adresser. Sammenlagt forventes udrulningen at omfatte 5.000 adresser i Roskilde i løbet af 2019, samt yderligere udrulning i 2020 og 2021.