Ny rapport: Flere danskere overvældes af mængden af nyheder
”Selv om danskerne ikke undgår nyheder i så høj grad som i mange andre lande, så undgår også danskerne i stigende grad nyheder. Det er en udvikling, som vi har fulgt i flere år. Vores undersøgelser peger på, at det ikke har så meget at gøre med nyhedens indhold eller vinkel, men mere med den samlede mænge af nyheder. En hel del danskere lider simpelthen af nyhedsovervældelse,” siger professor i kommunikation fra RUC Kim Schrøder, der er leder af den danske del af Reuters-undersøgelsen.