– Vi står i en ekstraordinær situation med spredningen af COVID-19, som vi er nødt til at forholde os til. Vi har ansvaret for at skabe den nødvendige kapacitet til de smittede patienter, der har brug for hjælp. Derfor skærer vi nu ned på de planlagte behandlinger, der kan tåle at blive udsat. Men det er vigtigt for mig at understrege, at vi opretholder alle de behandlinger, der ikke kan tåle at blive udsat, som for eksempel kræftbehandling og hjerteoperationer, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland.