Flere hundrede tusinde unge opholder sig i disse dage hjemme, hvor verdens største sundhedskrise i nyere tids historie udspiller sig. De prøver at navigere i hverdagen på ny. Men flere og flere bekymrer sig i høj grad om krisens omfang, og hvordan den vil berøre deres liv. Det mærker særligt psykologer ved en ny corona hotline, der sidder parat til at tale med de unge. Det er Preben Engelbrekt, direktør for Det Nationale Sorgcenter, der fik idéen til den nye hotline efter statsminister Mette Frederiksen den 11. marts lukkede landets skoler.