Roskilde Dyrskue kan give køer på vejene
Roskilde Dyrskue finder sted fra fredag 31. maj til søndag 2. juni, og begivenheden forventes at få besøg af tusindvis af danskere med hang til heste, køer og traktorer. De mange mennesker til dyrskuet kan ikke undgå at påvirke trafikken, hvilket også var tilfældet sidste år. Her var der store udfordringer ved særligt frakørsel 12 Roskilde S, hvor nogle trafikanter endte med at holde i kø i over en time. Vejdirektoratet opfordrer derfor gæster og øvrige trafikanter i området til at udvise tålmodighed og sætte ekstra tid af til køreturen.