Final call til Nordisk Råds miljøpris 2020
Nordisk Råds miljøpris går i år til nogen i Norden, som har gjort en særlig indsats for at værne om mangfoldigheden i vores natur. Årets tema er nemlig biodiversitet og fokuserer på biologisk mangfoldighed som en kilde til velfærd og en forudsætning for vores eksistens. Alle kan indstille kandidater til prisen og vinderen belønnes med 350.000 DKK. Kender du til en ekstraordinær indsats for at styrke den biologiske mangfoldighed? Indstil din kandidat til Nordisk Råds miljøpris senest d. 13. maj. Nomineringsskema til Nordisk Råds miljøpris 2020.