Om 10 år skal der være 15.000 elbiler i Roskilde Kommune
“I Roskilde Kommune er eldrevne transportmidler en vigtig del af omstillingen til et sundere og mere bæredygtigt samfund. Udskiftningen til el som drivmiddel skal bidrage til Danmarks målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030, hvor det samtidig skal være slut med salg af diesel- og benzinbiler i Danmark. Vores strategi skal hjælpe omstillingen på vej. Det kræver handling allerede i dag – og her vil Roskilde Kommune være med til at skubbe på udviklingen”, siger formand for Klima- og Miljøudvalget, Karim Friis Arfaoui.