Songbird – hvad er værdien af en fugls sang?
Mød i denne sommersalon den dansk-irske kunstner og instruktør, Madeleine Kate McGowen, der mener, at mennesket er dybt forbundet med naturen, og at vi mister os selv når naturen forsvinder. Kunstneren vil reflektere over, hvordan kunsten kan bidrage til at sætte fokus på naturen og den biodiversitetskrise, som vi befinder os midt i. Gennem sine værker ønsker hun at få os til at mærke vores forbundethed til naturen. Det sker blandt andet gennem korværket SONGBIRD, som fremføres i forlængelse af sommersalonen. Det sker den 4. august 2024, kl. 14-15.30.