Politirapporten
En 49-årig kvinde fra Roskilde slog alarm, da hun under en gåtur med sin kæreste tilfældigt fandt en livløs mand i et grønt område ved Trekroner Centervej. Ambulancepersonale fik den livløse mand bragt til skadestuen, hvor en læge kunne konstatere, at manden var afgået ved døden. Der var tale om en 28-årig mand fra Roskilde, hvis pårørende er underrettet. Der var intet mistænkeligt i dødsfaldet, som af politiet behandles som en tragisk hændelse ud fra de fremkomne oplysninger i sagen.