Anmeld hvis du modtager en pakke med frø, som du ikke har bestilt
Lige nu er der meldinger om, at borgere i flere lande herunder i USA og nogle europæiske lande har modtaget mystiske småpakker med frø, som de ikke har bestilt. Landbrugsstyrelsen vil fremover følge op på sådanne henvendelser og opfordrer til, at borgerne anmelder og fremsender frø og emballage til Landbrugsstyrelsen, hvorefter de vil blive destrueret, hvis de er ulovligt indført og for eksempel ikke bestilt og dermed kan udgøre en risiko.