Nye oversættelser af information om ny coronavirus
For at sikre en effektiv informationsindsats, som skal være med til at mindske smittespredning med ny coronavirus, så er det vigtigt, at Sundhedsstyrelsens information bliver tilgængeligt for så mange mennesker som muligt. Derfor har de i Sundhedsstyrelsen løbende fået oversat information til borgerne til en række efterspurgte sprog. Information på andre sprog er særligt aktuelt i takt med, at grænserne åbner og flere mennesker besøger Danmark igen.