Lighed i sundhed er reformens vigtigste opgave
Der er behov for forandring med afsæt i en bedre fordeling af læger og behov for at sikre borgerne nære og sammenhængende tilbud. Det fastslår Regionsrådet i Region Sjælland i sit høringssvar til kommissionens rapport. Det er netop indsendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet og supplerer og bakker op om det høringssvar, Danske Regioner tidligere har afgivet.