Digitalt univers gør det nemmere for kommende huskøbere at forstå de nye tilstandsrapporter
Hvordan foregår et huseftersyn, hvad er et afvalmet tag, og hvor kan man få sig et hurtigt overblik over, hvad man på kort og langt sigt skal i gang med at renovere forud for et huskøb? På Mithuseftersyn.dk kan man nu få en kort introduktion til den nye huseftersynsordning, som trådte i kraft 1. oktober 2020, og som blandt andet gør det nemmere at gennemskue, hvilken stand et hus befinder sig i.