Tvivl om det faglige grundlag for affaldsplan
“Jeg er helt enig i målsætningen om, at vi skal arbejde for mere genanvendelse af affaldet, og derfor har brug for færre affaldsanlæg. Men hvis vi skal se på, hvad der gavner klima og miljø, har jeg svært ved at forstå, hvorfor et af landets mest bæredygtige anlæg er på listen. Det virker ikke så gennemtænkt”, lyder det fra borgmester i Roskilde Kommune, Tomas Breddam.