Mere rengøring i dagtilbud
Når langt de fleste elever på kommunens folkeskoler er sendt hjem til fjernundervisning, er der ikke samme behov for rengøring i skoler, SFO og klubber. Derfor har de medarbejdere, der gør rent, tid i overskud. Dagtilbuddene er til gengæld fortsat åbne. Og nu har kommunens økonomiudvalg besluttet at flytte den overskydende tid fra rengøring i skolerne til dagtilbuddene.