Vognmand og chauffør idømt 260.000 kr. i bøde
Tungvognscenter Øst ved Midt- og Vestsjællands Politi bragte den 27. februar 2020 en chauffør til standsning i forbindelse med en rutinemæssig tungvognskontrol. I lastbilen fandt politiet tegn på et stort forbrug af energidrik, og det havde formentlig en naturlig årsag. Politiet kunne nemlig ved kontrollen konstatere grove overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne de foregående 28 dage.