Flere køber byggematerialer på nettet
Danskerne har for alvor ændret shoppevaner under coronakrisen, og særligt onlinehandlen af byggematerialer har fået et stort nøk opad. Det mærker man tydeligt hos flise- og klinkevirksomheden Mosaikhjørnet, som ellers sælger et produkt, mange forbinder med fysisk shopping. Her har man nemlig fordoblet onlinesalget i 2020, hvor det især er sjællænderne, der er gået online for at handle.