ABC for rene danske strande på skoleskemaet
Nu skal danske skoleelever ikke længere blot undervises i miljøproblemerne ved alt det plastik og andet affald, der ligger og flyder på vores strande. De skal også lære at samle det op. Søværnets Havmiljøvogterkampagne har nemlig udviklet et handlingsorienteret inspirationsmateriale, der tilbydes gratis til alle de skoleklasser, som måtte ønske at lære mere om havmiljøet og om strandrensning.