Digital indsats skal være med til at fremtidssikre turisterhvervet i Fjordlandet
Turister orienterer sig i stigende grad digitalt, når de søger inspiration til rejser og oplevelser. Dette stiller større krav til turismeerhvervet i forhold til at udvikle deres digitale kompetencer. Destination Fjordlandet, Dansk Kyst- og Naturturisme og Roskilde Handelsskole har i samarbejde netop igangsat en indsats på området med forløbet Digital Ledelseskultur.