Juleoplevelser for hele familien på Vikingeskibsmuseet
Skibene er sat på land for vinteren og dagene er blevet kortere og koldere. Det er tid til at samles med venner og familie og skabe minder, der kan holde en livstid ud. På Vikingeskibsmuseet er der julehygge i hele december – og museet har krydret programmet med særligt gode børneoplevelser i alle adventsweekenderne og i dagene mellem jul og nytår.