Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle
En verden af oplevelser. Sådan beskriver man bedst sommerprogrammet ved ROMU’s besøgssteder i Lejre. Den faste udstilling på Lejre Museum ”Sagnkongernes Lejre” kan opleves tirsdag til søndag, og det er muligt at købe is, vand og kaffe i museumsbutikken. Herudover er der en række tilbud – på museet, på en af de smukkeste vandmøller i Danmark, på Tadre Mølle, og på Gl. Kongsgård – til både store og små.