Fire tiltalt for at videreføre forbudt rockergruppe
Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi har nu rejst tiltale mod fire mænd for at videreføre den forbudte rockergruppe Bandidos. De fire mænd blev i maj standset syd for Roskilde, hvor de på motorcykel var på vej til en sammenkomst hos en lokal motorcykelklub. De tiltalte var iført beklædning som politiet vurderer har fungeret som markering af et tilhørsforhold til Bandidos. På den baggrund vurderer anklagemyndigheden, at der er grundlag for at føre en sag ved retten om videreførsel af den forbudt forening.