Politirapporten fra 2024-10-21
Kl 00.52 bemærkede en 32-årig mandlig beboer i området, at der lød en alarm fra en af adresserne i bebyggelsen. Manden kunne se, at der i boligen lå en ældre kvinde på gulvet. Efter aftale med politiets vagtcentral sparkede manden en rude ind, så han kunne komme ind i den tilrøgede bolig og hjælpe den 71-årige kvinde, der blev kørt til behandling på sygehuset. En stegepande med mad var brændt på samtidigt med at kvinden var faldet og ikke selv kunne komme op. Manden vil nu blive indstillet til en dusør for sin snarrådige indsats.