Kulturskolen Roskilde
Roskildes to kultur- og musikskoler – Roskilde Musiske Skole og Roskilde Kulturskole – er nu blevet til én samlet organisation, der tilbyder undervisning i musik, billedkunst og en række andre kunstfag og kulturaktiviteter for børn og unge i hele Roskilde Kommune. Onsdag den 16. august godkendte Kultur- og Idrætsudvalget den samlede skoles nye navn: Kulturskolen Roskilde. Det nye skoleår i Kulturskolen Roskilde starter på mandag den 21. august.