Hæld aldrig fedt i afløbet
Forkert håndtering af fedt i helt almindelige husstande skaber dagligt problemer i både private afløb som hos dig selv og i det offentlige kloaksystem. Problemerne opstår, når flydende fedt eller olie hældes i køkkenvasken eller toilettet. Fedtet og olien størkner nemlig nede i afløbene og kloakledningerne, så der dannes fedtpropper. Propperne virker i sig selv stoppende, men andet skidt sætter sig også fast i fedtpropperne, så de vokser sig større og får en endnu mere tilstoppende effekt. FORS giver jer nogle gode råd her.