Øl og gastronomi giver stor harmoni
Når vi fortæller om Bryghuset Røde Port, der ligger på Køgevej 206 lidt før Tjæreby på landevejen fra øst mod Roskilde, og om Bistroen af samme navn i Algade i Roskilde Centrum, er det vel tilladt at blive lidt lyrisk. For her skal vi fortælle om to helt specielle mødesteder. Det ene er dér, hvor Røde Ports hjemmebryggede og håndlavede specialøl fremstilles, og det andet, hvor menukortet er afstemt og helt i harmoni med den gode øl fra det lokale mikrobryggeri.