Politirapporten
Udlændingeafdelingen hos Midt- og Vestsjællands Politi foretog i løbet af formiddagen en kontrol af tre arbejdspladser. Ved kontrollen deltog også Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Første kontrol skete i den centrale del af Roskilde i en virksomhed inden for rengøringsbranchen, hvor en 62-årig kvindelig medarbejder havde orden i sine papirer. Myndighedernes kontrol af de forskellige arbejdspladser inden for forskellige brancher var et led i den fælles indsats mod mulig social dumping i Danmark.