Pressefoto

Gimle tager tilbage til 80’erne med nogle af de allerstørste danske hits, der har fået dansegulvet til at koge i over 30 år, når Dodo & The Dodo’s spiller klassikere fra deres store bagkatalog i efteråret 2021.

Hvis du ikke kan få nok af 80’erne og de store sange, så skal du være der, når Anne Dorte & Maria spiller akustiske udgaver af sangene fra deres tid i Tøsedrengene og Ray Dee Ohh i foråret 2022.

LØRDAG 02.10.21 – DODO & THE DODO’S
Køb din billet her 
I løbet af 2020 har man bl.a. kunne opleve Dodo & The Dodo’s i DR2-programmet, ”Her Er Dit Hit”, i ”Fællessang – hver for sig” med Mads Steffensen og senest ved den store Danmarks Indsamling i februar måned. Men lige nu kan Dodo & The Dodo’s næsten ikke vente med at vende tilbage til spillestederne.

Forsangerinden Dodo Gad lover, at “så længe huset holder, spiller vi de hits, som vi selv og folk elsker, og de ballader, der får rummet til at stå stille.”

FREDAG 18.03.22 – ANNE DORTE & MARIA – NYHE
Køb din billet her 
To af 80’erne og 90’ernes mest ikoniske stemmer: Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen er genopstået som duoen Anne Dorte & Maria. De to sangeres stemmer har altid klædt hinanden, sangskrivningen har aldrig fejlet noget, og begge dele står i dag stærkere og klarere end nogensinde. Med sig har de et imponerende katalog af dansk musiks allerstørste hits fra deres fortid i Ray Dee Ohh og Tøsedrengene.