På alle onsdage er Sankt Andreas Kapel i Domkirken ramme om en kort og enkel andagt, en refleksion over nogle af livets store spørgsmål, spejlet i lyset af det kristne budskab. Ord og tanker man kan tage med sig ud i hverdagen igen, når den lille time out er slut. Onsdagsrefleksionen er for alle, som kan afse 15 minutter til at lade op med bøn, sang og ord til eftertanke i kirkens særlige rum.

Andagten indledes og afsluttes med et musikstykke. Undervejs læses en bibeltekst, og den enkle gudstjeneste omfatter desuden en salme, Fadervor og velsignelsen.

Fællesspisning
Den første onsdag i hver måned er der fællesspisning efter refelksionen. Alle er velkomne. Det koster 20 kr. og kræver ingen tilmelding. Den fælles frokost finder sted i Konventhuset.

Kaffe
Den anden og fjerde onsdag i hver måned er der kaffe efter refleksionen. Alle er velkomne. Det finder sted i Konventgården.

Kreativt samvær
Den tredie onsdag i hver måned er der kreativt samvær efter refelksionen. Alle er velkomne med strikketøj, malerier eller andre kreative projekter. Det finder sted i Konventgården.

Praktiske oplysninger
Tid: Hver onsdag kl. 12
Sted: Sankt Andreas Kapel, Domkirken
Varighed: 15 min.

Kilde Roskilde Domkirke. 

Foto ABW